Ur med stålrem

I 1800-tallet blev armbåndsuret opfundet, af schweizer ved navn Patek Philippe. Under 1. verdenskrig vandt armbåndsuret rigtig frem, fordi det blev nødvendigt at koordinere og synkronisere diverse operationer. Efter krigen blev armbåndsure mere og mere populære og overtog hurtigt lommeurets position på markedet. Både manuelle og automatiske armbåndsure var de mest populære på markedet helt op til 1960’erne. De første masseproducerede quartz armbåndsure blev lanceret af Seiko i slutningen af 1960’erne. Herefter blev et armbåndsur hvermandseje, fordi prisen, nu havde nået et niveau, hvor alle havde råd til det.

Viser 1–48 af 232 resultater

Ure til mænd med stålrem
I dag er ure ikke bare noget, der viser hvad klokken er. Det er i høj grad også noget, der afspejler din personlighed og siger noget om dig. For mange mænd er et ur det eneste smykke, som de går med, og derfor skal uret afspejle, hvem personen er, uanset om du er den sporty, den klassisk, den moderne eller retro typen. De kraftige stållænker er meget maskuline og sælges derfor ofte til mænd. Der findes et væld af herre armbåndsure med stållænke i forskellige designs. Ure med stållænke er mere robuste og holder længere end for eksempel urremme lavet i læder. En læderrem bliver nemmere slidt og er ikke så nem at gøre ren. Omvendt får den en flot patina med tiden.  Stållænkerne både til herre og dame ure fås med flere forskellige overflader blandt andet PVD guldfarvet, PVD rosa guldfarvet og PVD sort belægninger. Så er der selvfølgelig også bicolour (tofarvet stål). Ønsker du et stål ur til mænd i et stilrent look skal du kigge efter et ur med flad urkasse og let stålrem, og går du efter et meget maskulint look, skal du kigge efter ure med kraftige urkasser med chronograph, skruekrone og stållænke.  Dog er et sikkert, enkelt og holdbart valg, det der ofte betragtes som det klassiske herreur, nemlig armbåndsuret i stållook.  

Ure til kvinder med stålrem
For damearmbåndsure gælder det, at de ofte både skal kunne matche andre smykker og kvindens garderobe. Når man kigger på ur klassikere til damer fra de kendte mærker, så er mange af dem med stållænke. Da de typisk også er meget robuste, har de en længere levetid end for eksempel en læderrem. En stålrem gør, at uret er nemt at få af og på, og armbåndsuret sidder perfekt, når stållænken er tilpasset. Stålremme til dameure kan både være guld, sølv eller sort carbonbelagt. På de små dame armbåndsure er en stålrem et populært valg, da de er nemme at rengøre i forhold til en læderrem til et armbåndsur, men også fordi det ser eksklusivt ud. Et lidt større armbåndsur til damer, vil typisk have en læderrem, for ikke at virke for klodset.

Urværket på dit armbåndsur
Hvis du ønsker dig et fuldstændig præcist ur skal du gå efter et Quarts-ur. Er det et holdbart ur, som du er på udkig efter er det et mekanisk ur, som du skal gå efter, det holder nærmest en menneskealder.  Grundlæggende er det disse 2 urværker, som er værd at kende. Urværket er urets motor, og er afgørende for urets kvalitet.

Quartz
De mest almindelige armbåndsure er Quartz ure, som kom på markedet i 1960’erne. De er elektroniske, og får deres strøm/energi fra et batteri.  Den helt tekniske forklaring er at quartz urværker styres af piezoelektriske svingninger i et lille kvartskrystal, som er inde i uret (derfor navnet “quartz ur”). Ure med Quartz urværk er normalt billigere end mekaniske ure, og ligger i prislejet 200-3.000 kroner. De fås både med visere (analog visning) og digitalvisning. 

Mekanisk
De oprindelige ure var dem med mekaniske urværk. Et mekanisk urværk består udelukkende af mekaniske dele. Det kan gå optil 40 timer på en optrækning. Afhængig af ur mærket ligger priserne for et mekanisk ur på omkring 4.000 kroner. Dette skyldes, at de forskellige komponenter i et mekanisk ur er af høj kvalitet. 

Da antallet af svingninger i et mekanisk urværk er langt lavere end i et quarts urværk er de mekaniske ure ikke helt så præcise som Quarts ure. Et mekaniske ure kan tabe eller vinde 2-3 sekunder dagligt. Der er intet batteri i et mekanisk ur, og uret skal derfor trækkes op manuelt eller gennem et automatisk optræk.

Når man taler om mekaniske ure skelner man mellem 2 typer mekaniske ure: 

Det manuelle
Det er sjældent at man ser manuelt optræk i nye mekaniske ure. De skal nemlig trækkes op dagligt. Det gør man ved at dreje urets krone, så fjederen spændes. 

Det automatiske
Ure med automatisk ur optræk trækkes op af en rotor, der udnytter de bevægelser, der kommer fra håndleddet, når uret bæres samt af tyngdekraften. Kraften fra rotoren overføres derved til fjederen. Der for vil et automatisk ur gå i stå, hvis du ikke bruger det. Man siger at automatiske ure har gangreserve, som betyder det antal timers energi, der er tilbage, inden uret går i stå. For de nyere mekaniske ure ligger gangreserven på ca. 48-72 timer. Urværket i mekaniske ure skal smøres med olie. Olien sørger for at der ikke opstår mekanisk slid på uret, og man anbefaler armbåndsuret komme til servicetjek 3-5 år. 


Vigtigste forskelle på mekanisk og Quarts urværk
Quartz ure er billigere end mekaniske ure og mere nøjagtige end de mekaniske. Batterilevetiden er dog noget uforudsigelig, hvorfor det kan være på et ubelejligt tidspunkt, at uret går i stå. Det anbefales at man udskifter sit batteri hvert tredje år. Quartz ure er mere modstandsdygtige overfor stød og slag end mekaniske ure, men batteriet i quartsure er mere sårbart overfor kulde (-10 grader Celsius) og høj varme (+40-50 grader). Ligesom alt andet elektronik har en vis levetid, gælder dette også for elektronikken i et quarts ur, derfor er holdbarheden/levetiden for et quartz ur kortere end for et mekanisk ur. Man regner med at et ur med quartz urværk, der bliver behandlet pænt har en holdbarhed på mellem 15 og 25 år, alt afhængig af urværkets kvalitet. Vær opmærksom på at quartz ure er følsomme overfor stærke magnetfelter og statisk elektricitet, som kan ødelægge nogle af de elektroniske komponenter for altid.

De mekaniske ure er sårbare overfor stød og slag, da både rubinlejerne, balanceakslen og rotorlejet kan tage skade. Da der ikke er batterier i mekaniske ure er de ikke følsomme overfor høj varme og lave temperaturer. Statisk elektricitet og magnetfelter påvirker heller ikke det mekaniske ur. Et mekanisk ur kan gå i arv i flere generationer, da levetiden kan være utrolig lang, og bliver der passet godt på det, kan det holde i over 100 år. Et quarts ur mister sin værdi med tiden, dette gælder ikke for mekaniske ure, som selv om de er 100 år gamle stadig kan gå. Dette gør dem også interessante for samlere. Blandt ur entusiaster og ur kendere er mekaniske ure er mere efterspurgte, fordi de synes, at et mekanisk ur har mere sjæl end et masseproduceret ur som quartz.

De mest kende urværker i verden er nok de Schweiziske, både hvad angår quartz og mekaniske urværker, men i de senere år er japanske fabrikater også kommet rigtig godt med.

Urkassen
Urkassen holder urværket og giver uret sin form. Den kan have flere former både rund, rektangulær og oval. Urkassen består af glas, urværk, krone, beskyttelseskappe og bagkasse. Urets bagkasse er den, der lukker uret bagpå.
Størrelsen på uret måles som urets diameter uden kronen. Et herreur efter tidens mode har typisk en diameter på 38-40 mm, men fås også som oversize ure som er en del større. Dameure afspejler i langt større grad tidens mode end herreure, og fås i et stort udvalg af størrelser og former.
Et dameur er typisk mindre end et herreur i samme model. Det materiale som urkassen er lavet af er afgørende for prisen. Platin er et af de finere materialer og bruges ofte til luksusure fra f.eks. Rolex, Breitling og Vacheron Constantin. Platin er særdeles modstandsdygtighed overfor slitage og korrosion, og er et meget dyrt metal. Prisen på platin ure kan sagtens være 50.000 kroner og derover.

Guld er et andet metal, der ofte bruges til ure. Guld og platin er meget dyre metaller, og de massive guldure i 18 karat og 14 karat produceres ofte af de mest eksklusive urproducenter. Man ser dog ofte at man benytter sig af guldovertræk på rustfrit stål, for at imitere massive guldure og få et mere prisvenligt ur. Stål er nemlig det mest anvendte metal til fremstilling af urkasser, på grund af sin gode holdbarhed. Stålets kvalitet kan variere en del, og du kan derfor se stålure både hos de mere luksuriøse urproducenter og som masseproducerende ure. Massive guldure vil være stemplet på urkassen, og prisen vil være væsentlig højre end ved de guldbelagte ure.  

Et alternativ til stål, er titanium eller titan. Titan er et lettere metal end stål og med den samme gode holdbarhed. Der ud over er titanium allergivenligt overfor huden, da det ikke er en metallegering, men et rent metal. Ure fremstillet i titan er ofte dyrere end ure fremstillet i rustfrit stål. 

Urskiven(Displayet)
Du kan få dame- og herreure med stållænke både med visere og med digitalt display. Det er en smagssag, hvilken af delene man er til, for begge dele tager sig godt ud. Urskiven er det der definere uret alt efter karakter og udseende. En urskive har en timemarkering, men hvad der indikere den er meget forskelligt, det kan for eksempel være prikker eller streger. Som regel har urskiven tal eller romertal. Den kan også fås med mange baggrundsfarver, men de mest tidløse er dog hvid og sort. Nogle ure til damer fås også med urskive i perlemors nuancer eller udsmykket med zirkonia eller ædelsten som timeindikator. Urskiver med kronograf er også meget populære. En kronograf er et ur med en uafhængig stopursfunktion eller tidsmåler om man vil. Den kan måle timer, minutter, sekunder og i nogle tilfælde også millisekunder.  Kronograf ure har ofte 2 eller 3 små urskiver inde på den store urskive, til måling af disse tider. Ure med kronograf funktion har et anderledes urværk end ure uden kronograf, men er ikke nødvendigvis dyrere af denne grund. 

Urvisere
Viserne på et armbåndsur kan have mange forskellige udformninger for eksempel pile(Omega). For mange urkendere har sekundviserens bevægelse også stor betydning.  De mekaniske ure har ofte en mere flydende sekundviser, der bevæger sig flere gange i sekundet, mens sekundviseren på et quartz armbåndsur kun bevæger sig én gang i sekundet. Man kan dog godt få quartz ure med flydende sekundvisere og omvendt. Mange ur viserer og indeks er selvlysende for at man kan se hvad klokken er også i mørke. Det der gør dem selvlysende er en belægning med fosforescerende stoffer, men for at gøre disse stoffer selvlysende, skal uret udsættes for lys og gerne sollys, for at blive ”ladet op” så man kan se visere m.m. i mørke.

Urglas
De 3 mest almindelige urglas er plexiglas/plastik, mineralglas og safirglas.

Plexiglas/plastik
Det billigst ur glas er Plexiglas/plastik er den billigste form for ur glas, og ses ofte i børneure og sportsure, da det er et meget holdbart materiale. Dog fås mange af de eksklusive ure også med plexiglas i mange bl.a. dem fra Omega.

Mineralglas
Mineralglas er en hærdet glastype, der er svær at ridse og det er nok det mest almindelige urglas på markedet for øjeblikket. Der kan dog være stor forskel på mineralglassets kvalitet alt efter produktionsmetoden.  Mineralglas kan ikke poleres op igen, hvis det bliver ridset, så her er man nødt til at udskifte glasset.

Safirglas
Det mest robuste urglas på markedet er Safirglas. Det bruges mest i dyrere ure. Safirglas har en god brudstyrke, og det fremstilles af syntetisk safir. Desuden har safirglas en hårdhed, der ligger meget opad en diamants, og det er derfor meget svært at ridse. Ulempen ved safirglas er at det kan give meget genskin, hvorfor det ofte bliver antirefleks behandlet. 

Urrem/urlænke
Remme og lænker til armbåndsure findes i mange forskellige størrelser, farver og materialer, men den mest populært er stållænken. Dog er den brune og sorte læderrem også meget populær. Valget af urrem afhænger meget af ens egen personlige stil og smag. Stålremme er mere i øjenfaldende end en læderrem, mens læderremme er mere casual, men begge remme er klassiske. Du kan også vælge at have flere ure, så du har et ur, der passer til enhver anledning.

Et armbåndsur med stålrem er tungere end et ur med læderrem, hvilket af nogle opleves som en kvalitetsindikator, mens andre ser det som en ulempe. Urremme fremstilles af flere forskellige materialer, for eksempel er en titaniumlænke lettere end en stållænke. Dog er titanium dyrere end stålremmen. De mere sporty ure, som ikke må veje ret meget, benytter sig ofte af silicone, nylon eller gummi remme, som fås i mange farver.  Nogle urmærker leverer desuden ure, hvor både en læderrem og en stållænke medfølger, så du kan skifte, som du vil.  Skulle du blive træt af din stålrem eller er den blevet slidt, så kan du forholdsvis let skifte den selv, men du kan selvfølgelig også få det gjort ved forhandleren.

Her kan du se en video om, hvordan du skifter en stål urrem på dit armbåndsur

https://www.youtube.com/watch?v=5wy-M-Fblrw

Allergi
Vær opmærksom på, at både urlænker, ure og smykker, fremstillet i rustfrit stål, kan fremkalde allergi. Den mest udbredte form for allergi er nikkelallergi. Det skyldes, at stål som regel indeholder nikkel. I stål af god kvalitet frigives nikkelindholdet ikke så let og det indeholder heller ikke så store mængder nikkel. I hele EU og dermed også i Danmark er der lovgivet om, hvor meget nikkel smykke- og ur-metaller må frigive for at mindske udbredelse af nikkelallergi.

En anden mere sjælden allergi, som du skal være opmærksom på i forbindelse med ure er Kromallergi. Det er oftest kromgarvede læderremme, der kan få allergikerer til at reagere. Men er du allergiker bør du gå efter ure af f.eks. 18 karat guld eller plastik, da disse er helt fri for nikkel.