Lommeure

Når du hører ordet lommeur, forbinder du det nok med et morfar-ur, eller med gamle film, hvor lommeuret prydede jakkesættet hos de fine herrer, men det er det bestemt ikke. Lommeuret er kommet på mode igen, både som mekaniske lommeure og med batteri. Det første lommeur kan dateres tilbage til 1510. Det er måske bedre kendt som Nürnbergægget, og var meget populært i 1800-tallet, hvor de blev båret af gentlemen verden over. Med sine mange år på bagen er lommeuret det mest klassiske herreur, og det er både stilfuldt og charmerende. Det klassisk lommeur er rundt og har en urskive med en diameter på omkring 45 mm. Selve urskiven er mange gange hvide og er prydet med sorte tal eller romertal. Men i dag kan du finde lommeure i mange afskygninger f.eks. i rustfrit stål, oxideret stå, guldtonet eller i bronzefarvede legeringer. Der er unikke ure med mønstre og andre rustikke kendetegn samt lommeure med graveringer. Du kan også få lommeure der er inspireret fra film og serier. I dag er det heller ikke kun den ”konservative klædte” mand, der vælger at gå med lommeur. Nej ofte vælger man i dag et lommeur, fordi man ønsker at skille sig ud fra mængden og måske gør ”et lille nummer” ud af at se, hvad klokken er. Ja, lommeuret kan ligefrem blive et samtaleemne f.eks. omkring urets historie, hvis det er et arvestykke. Du kan i hvert tilfælde være sikker på at få opmærksomhed fra dine omgivelser, hvis du vælger at gå med lommeur.

Viser alle 11 resultater

Lommeur og jakkesæt
Ønsker du at sætte dit eget personlige præg på din stil, kan du let gøre det, med et elegant lommeur. Et lommeur bæres oftest sammen med et jakkesæt, og gerne med en tilhørende vest. Uret er som regel forsynet med en kæde med en klips for enden, som bruges til at fastgøre lommeuret i en af vestens knaphuller, og selve uret opbevares i en lomme.  På den måde minimerer man risikoen for at tabe lommeuret. Det er heller ikke underordnet i hvilken lomme uret bæres, nej et lommeur bæres altid i inderlommen på jakken eller i en af forlommerne på vesten, og aldrig i skjorte- eller bukselommen. I dag ser man lommeuret til mænd som en pyntegenstand på linje med kvinders smykker, da et lommeur tit er fremstillet i sølv eller guld. Det samme gør sig gældende for urkæden. Men der findes dog også forgyldte kæder. De er naturligvis lidt billigere end de ægte kæder.  Lommeuret matcher manchetknapper, slipsenåle og ringe rigtig godt, og man ser derfor ofte, at lommeuret bæres sammen med disse herre smykker. Et dyrt lommeur anses da også for lidt af et statussymbol, og det vækker stadig respekt, når den velklædte mand finder lommeuret i guld, sølv eller stål frem for at tjekke, hvad klokken er.


Jeans og lommeur
I dag bruges lommeuret ikke kun sammen med et flot jakkesæt. Det er også meget brugt sammen med jeans eller til den mere casual tøjstil. Her er kæden til lommeuret sat fast i en af bæltestropperne på bukserne så uret kan ligge i bukselommen. Altså helt i uoverensstemmelse med, når lommeuret bæres sammen med jakke sæt. Men det giver alligevel jeans en vis klasse og stil. Da lommeure både fås med og uden låg, så kan man med fordel vælge et med låg, så glasset på lommeuret er beskyttet mod ridser, når det ligger i lommen.

 

Hvor stort er et lommeur?

Et typisk lommeur har en urskive på ca. 4,5cm i diameter, men der findes naturligvis mange forskellige størrelser og former på et lommeur. Fælles for alle urene er selvfølgelig, at de passer perfekt til lommen i vesten eller jakken. Størrelsen på selve kæden til lommeuret kan varierer i længden og tykkelse.


Hvad skal jeg kigge efter?

Hvis du er på udkig efter et lommeur er der forskellige ting du bør overveje. Første og fremmest er det vigtigt, at hængslet mellem låget og urkassen er i en god kvalitet, således at det kan holde til at blive åbnet, uden at det bliver slidt og knækker. Der ud over bør du overveje, hvilket glas der skal være på lommeuret. Hvis det har låg, er det måske ikke så vigtigt, at uret er med safirglas. Sidst men ikke mindst bør du overveje, hvilket urværk, der skal være i dit lommeur.

Urglasset
Glassets kvalitet er heller ikke helt underordnet, da nogle glas i sagens natur bliver hurtigere slidt end andre. Urglassets kvalitet varierer alt efter prisklasse. Når man taler om lommeure er de mest almindelige typer af urglas safir, mineral, plexiglas eller vinduesglas (dette er mest i de gamle ure, som er samlerobjekter). På de billige lommeure til både damer og herrer vil urskiven typisk bestå af mineralglas. Dette urglas er dog nemmere at ridse end f.eks. safir glas. Her er en gennemgang af de forskellige glastyper:

Mineralglas
Mineralglas er en stærk glastype, som man af og til ser blive markedsført som ridsefri. Den er hårdere end almindeligt glas, men er stadig modtageligt overfor ridser og stød. Den fremstilles ved at udsætte almindeligt glas for enten kemikalier eller høj varme, for at gøre glasset mere modstandsdygtigt overfor ridser. Det er ikke fuldstændig ridsefrit, og hvis der kommer en ridse i glasset kan det ikke poleres væk. Der er stor forskel på kvaliteten af mineralglas, og dermed også på hvor godt det modstår ridser, så både billige og lidt dyre lommeure kan have mineralglas. Det er klart det mest udbredte urglas på kvalitets lommeure.

Plexiglas
Urglas i plexiglas eller plastik/acryl er den billigste form for glas til ure. Plexiglas har gode optiske egenskaber og en skinnende overflade.  Ur glas i plexiglas er plastisk og bøjeligt glas. Det er en hård plasttype, der er formbar ved mere end 100 °C. Plexiglas har en god gennemsigtighed og er UV-modstandsdygtigt, det er vejrbestandigt og holder farven i mange år. Der ud over er det utroligt holdbart og brudsikkert, hvorfor det ofte bruges til børneure og visse typer af sportsure. Det er dog ikke særlig modstandsdygtigt overfor ridser, så det bruges hovedsageligt til ure i den helt billige prisklasse.

Safirglas
Dette er det mest ridsefaste urglas og også det dyreste. Safirglas er helt klart den stærkeste og mest modstandsdygtige type glas, der fås, og det er meget svært at ridse.  Det bruges primært i optiske, medicinske og tekniske komponenter samt selvfølgelig til ure. Safirglas er kemisk resistent over for almindelige syrer og baser – selv ved meget høje temperaturer. Det er en del dyre at fremstille end f.eks. mineralglas, da der ofte er genskin i safirglas, hvilket kræver en anti- reflekterende behandling. Der ud over er det ca. 4 gange så hårdt.

Urværket

Når man snakker urværk til lommeure er de 2 mest almindelige kvartz og det mekaniske. Qvartz urværket får sin energi fra et batteri, der skal skiftes ind i mellem og det mekaniske urværk får sin energi fra en lille fjeder der bliver trukket op hvorefter uret kan køre 1-2 døgn. Et lommeur med et mekanisk urværk har desuden en mere flydende bevægelse af viseren end et lomme ur med qvarts urværk.

Kæden på lommeuret
Man skulle måske tro at kæden til et lommeur kan ridse uret og at den hænger fast i alt muligt, men sådan er det ikke. Kæden er et af de mest dekorative elementer på et lommeur, og ønsker du at give dit lomme ur forskellige præg, er det en god ide at have flere kæder til dit lommeur, som du kan skifte imellem. Kæden er noget af det der ofte går tabt i løbet af årene. Enten fordi urkæden knækker eller den bliver væk, hvis man har haft kæden taget af.  Men det er ikke noget problem, for man kan sagtens købe kæder til lommeure for sig. En kæde til et lommeur er med til at definere selve uret. Det er derfor vigtigt at have den rigtige kæde så dit ur kan tage sig godt ud. Længden på en lommeurkæde er typisk 35-50 cm lang, og de fås i flere modeller. Her er en kort beskrivelse af varianter af kæder til lommeure:

Albert T-Bars
Denne kæde er mest kendt under navnet Albert kæden. Den er navngivet efter den engelske Prins Albert. For at bære en enkelt Albert kæde med T-bar skal du placere den T-formede stang i et af knaphullerne på din vest.

 

Belt bars

Er også kendt under navnet Belt slide kæde. Den har et beslag i den ene ende, som sættet ned over bæltekanten (se illustrationen nedenfor). Hvis du bruger lommeuret sammen med cowboybukser, kan du bruge den lille lomme designet specielt til cowboys og andre hårdtarbejdende til at opbevare lommeuret i. Det er den lille lomme, du aldrig har vist, hvad du skulle bruge til. Og hvis du gerne vil imponere med din viden på området, kan du jo underholde med en lille historie om, at Levi opfandt denne lille lomme netop til lommeuret. Hvis du vil have en Belt slide kæde til dit lomme ur, skal du sikre dig, at kæden er lang nok. Hvis den er for kort, skal du bukke dig fremover hver gang, du skal se, hvad klokken er og det ser ikke så tjekket ud.

 

 

Bolt ring
Denne kæde til lommeure kan minde om en tegnebogskæder, da den sættes fast på en bæltestrop med en karabinhagen. Den kan naturligvis også sættes fast i et knaphul i en vest lige som T-bar kæden.

Skal lommeuret bæres sammen med et jakkesæt, kan ringen sættes i knaphullet på dit revers og uret kan være i din brystlomme.

 

 

Kan man få lommeure til kvinder?
Det korte svar er ja, men at lommeure oftest bruges af mænd. Der er dog flere og flere kvinder, der begynder at bruge lommeure til kvinder. Mange af de mindre lommeure med flotte detaljer bliver ofte brugt af kvinder. Her må vi heller ikke glemme sygeplejesker og andet plejepersonale i sundhedssektoren, som i mange år har gået med et sygeplejeur. Dette er nærmest en del af uniformen, og gives meget traditionelt i gave efter endt uddannelse. Ellers kan smykkeure, som nok er de mest kendte til kvinder jo også være et smukt lommeur.